Findrejning


Jeg er selvlært amatør og har aldrig deltaget i et drejekursus. Nedenstående fremgangsmåde er baseret på, hvad jeg har læst, set og erfaret mig til. Fremgangsmåden er måske helt forkert set fra et professionelt synspunkt, men den fungerer godt for mig. Resultatet kan du selv bedømme på de foregående sider.


Mit udgangsmateriale for drejning af den færdige skål er altid tørt træ enten i form af tørre grovdrejede skåle eller rondeller fremstillet fra tørre planker eller stammer. Størrelsen varierer fra saltkar til 55 cm i diameter skåle og fade 6 til 30 cm høje. Vægtykkelsen drejer jeg så tynd som emnets størrelse og træarten tillader, slutresultatet ligger generelt mellem 4 til 10 mm.


Fra grov-drejet skål


Er udgangspunktet grovdrejede skåle, starter jeg med at rette skålens overkant af med en elhøvl, så den bliver nogenlunde plan. Derefter spænder jeg emnet omvendt op i drejebænken med åbningen ind mod spændpatronen, - i en spændpatron monteret med 460 mm Vicmarc skålbakker. Emnet støttes med pinolen på tenonen, og denne drejes rund.

Herefter skiftes der bakker, og emnet vendes og spændes op på den nu cirkelrunde tenon. I næste trin formes og slibes skålens yderside.  Når skålens yderside er færdig, drejes og færdigslibes skålens inderside i små trin. 


Den største udfordring  med tyndvæggede skåle og fade ligger for mig i afdrejningen af indersiden af emnet. Udfordringen ligger i at undgå, at skålens vægtykkelse kommer til at variere, fordi  skålen begynder at slå sig og blive lidt oval under drejeprocessen. Det kan aldrig helt undgås, men minimeres ved at færdiggøre skålens inderside i små trin, 5 til 10 cm af gangen afhængig  af, hvor tyndt man vil dreje, og hvor dyb skålen er.


Fra rondeller


Når udgangspunktet er tørre rondeller skåret ud af planker, starter jeg med at lime en rund 12 mm krydsfinerskive på den side, der skal være skålens bund. Derefter spændes rondellen op i drejebænken på krydsfinerskiven, og skålens yderside drejes af og slibes. Når jeg drejer indersiden af skålen, starter jeg med trinvist at dreje og slibe skålens inderside færdig  helt ned i højde med skålens bund, uden at bortdreje mere af det indvendige træ end højest nødvendigt ( se nedenstående billede). Med den fremgangsmåde sikrer jeg i størst mulig omfang, at skålen ikke slår sig og bliver oval, inden siderne er drejet færdig.


Derpå afsætter jeg skålens dybde i midten af skålen. Herefter jeg  arbejder mig langsomt udefter, med hyppige stop og kontrolmål og slutter med at dreje buen, hvor skålens bund og side mødes. Den tykke bund i den grovdrejede skål, og det bevarede træ i midten af rondellen spiller en afgørende rolle i  stabiliseringen af skålen, det er derfor vigtig, at skålens sider drejes helt færdig, før bunden drejes af.


Færdiggørelse af skålens bund


Når skålens ud- og indvendige sider er færdiggjort og slebet, vendes skålen og spændes op i spændpatronen monteret med 480 mm skålbakker. For at undgå at bakkerne laver mærker på skålens sider, monteres skålen med en læderrem eller gummibånd mellem bakkerne og skålens sider. Tenonen støttes med pinolen og drejes bort på nær en lille tap, som pinolen støtter på. Pinolen fjernes, tappen saves af , og skålens bund findrejes, så den buer 1-2 mm op ind mod midten, så den færdige skål står stabilt. Derefter slibes skålens udvendige bund.


Værktøj


Til findrejning bruger jeg hovedsagelig tre jern.  Et 12 mm U-stål, et 12 mm skrabejern og  en 22 mm bred og 6 mm tyk let afrundet mejsel. Sider og bund drejes af med U-stålet. Mejslen bruger jeg som skrabejern til at rette bunden af med, 12 mm skrabejernet bruger jeg til at færdiggøre den invendige overgang mellem side og bund. Jeg har afprøvet mange forskellige jern herunder ringstål og Crown Revolution udhulingsværktøj (sidstnævnte er til salg hvis nogen skulle være interesseret) og  tyndere og tykkere  U-stål til findrejning, men 12 mm U-stålet giver mig den bedste fornemmelse og føling i kontakten til træet.


Jeg har også prøvet at bruge bredere og smallere skrabejern. Der er min erfaring, at smalle skrabejern giver meget bedre føling med jernets kontakt med træet og mindre risiko for at  jernet hugger i. På den anden side er det lettere at få en glat overflade med bredere skrabejern på lige og svagt buede overflader. I min optik øger brede skabejern risikoen for hug ved  færdiggørelsen af den indvendige  overgang mellem side og bund i skåle med lodrette sider.  I den balance er jeg endt op med 12 mm jernet.

Siderne i denne skål i Amerikansk valnød  (23 x 8 cm)  blev drejet  og slebet færdig i to trin.

Næste trin er at  dreje det overskydende træ i midten af skålen væk, afsætte dybden i midten af skålen og derefter dreje bunden af trinvis udefter og til slut forme rundingen hvor skålen sider og bund mødes .