Slibning
Slibematerialer
Slibelærred korn 60, 80, 100,120, 150, 180, 240, 230 og 400 køber jeg hos Promat.dk.
Velcro slibeskiver korn 80, 120, 180, 240, og 320 , 50 og 76 mm køber jeg i verktygsboden.dk
Alle andre slibeskiver 50, 76 og 150 mm køber jeg hvor de er billigst på nettet
Tre tommer slibeskiver måler 76 mm i diameter 6 mm større end 70 mm sliberondeller til boremaskinen, hvilket er en stor fordel ved indvendig slibning af stærkt krummende overflader, fordi de 3 mm udhæng bukker op og forhindrer slibepuden i at afsætte mærker i rundingerne. Ved slibning af stærkt krummende overflader er det en fordel at bruge godt brugte slibepuder, hvor puden er blevet blødere på grund af brug, så den lettere tilpasser sig overfladens krumning.
Til mellemslibning og afsluttende matslibning af lakerede skåle bruger jeg Festool slibemåtter (115x140x5 mm) korn 500, 800, 1000 og 1500. Koster 288 kr. for 20 stk. hos Dorch og Danola. desværre laver Festool dem ikke mere, men jeg var så heldig at købe restlageret
Værktøj
Helt små ting håndslibes, ved slibning af større ting sliber jeg med slibeskiver monteret på 50 og 70 mm velcro slibepuder. Slibepuderne monteres på en Makita 6413 (0-3000 rpm) boremaskine med ledning, pris på nettet leveret 453 kr. (jan 2020). Den store omdrejningshastighed giver en hurtig og effektiv slibning med emnet monteret på drejebænken, roterende med moderat til lav hastighed. Tricket med at anvende boremaskine med høj hastighed til slibning har jeg fået fra Søren Rasmussen ( www.krattet.dk ). Han har en meget flot og god hjemmeside med mange gode tip og trick om trædrejning.
Når jeg sliber skåle, starter jeg normalt med korn 80 i enkelte tilfælde korn 60 slibeskiver eller slibelærred. Derefter korn 100, 120, 150, 180, 240 og 320.
Til indvendige lodrette flader (sider) i skåle anvender jeg en Dewalt D1160 vinkelboremaskine til slibning med sliberondeller. Til slibning af bunden i store fade fade (> 25 cm) anvender jeg en AEG EX 1 25 ES-excentersliber til det grove, det er en rigtig god og effektiv måde at få bunden helt jævn og glat. Jeg starter normalt med korn 60 og går derefter til korn 80, 120,180 og 240. Er bunden meget skæv fordi træet har slået sig meget starter jeg med korn 40.
Værnemidler
Slibestøv og fine spåner opfanger jeg med en Luna BDC 240 spånsuger købt hos Dorch og Danola. Svævestøv fjernes med en Record luftrenser. Som støvmaske bruger jeg en JSPPOWERCAP JSP ACTIVE IP ventileret støvmaske. Den yder en effektiv beskyttelse mod det støv som spånsugeren og luftrenseren ikke fanger og virker samtidig som beskyttelsesvisir.