Træ fra Fyn


Hos min gode ven Peder Sylvest i Ore på Fyn købte jeg to ask og en rødeg rodende kævler. De var skåret fra, fordi kinesernes tømmeropkøber havde kasseret dem, og de derfor var dømt til at ende som brænde. Interessant at dansk asketræ eksporteres i store mængder til Kina. Grunden til, at det er rentabelt, er nok, at transporten er billig, fordi der er masser af tomme containere, der skal returneres til Kina, efter de er blevet tømt for varer i Hamburg.


Jeg afhentede dem nytårsaftensdag 2018. Den tykke ask målte 70 cm i diameter. Peder hjalp mig med at skære kævlerne op i passende stykker, flække stykkerne på langs og save de flækkede stykker ud til pænt tilpassede klodser med sin skovkædesav.


Rødegen viste sig allerede på det tidspunkt at være fyldt med mange små tørrerevner. Jeg fik kun to klodser med hjem, dem grovdrejede jeg til to skåle. Det blev ikke nogen succes, begge de grovdrejede skåle revnede under tørringen.


Den store askkævle resulterede i 4 meget store tilpassede klodser. Af den ene klods drejede jeg en stor grovdrejet skål, se nedenfor. De tre andre skar jeg toppen af på kernesiden og fik 3 skåle og 3 fade ud af dem, se billede nedenfor. Den lidt tyndere aske- kævle resulterede i 6 pænt store klodser. Alle klodser blev grovdrejet til skåle og fade som fik hydrovoks på endetræet både indvendig og udvendig og blev tørret som beskrevet (Grovdrejning og tørring). Alle kom gennem tørreprocessen intakte.


Billederne herunder viser tilblivelsen af en 46 x 22.5 cm stor skål af den store askeklods.

Rodende kævlerne klar til afhentning. Kævlerne øverst og nederst til venstre er ask. Nederst til højre ligger rødegen. 

Den store aske-  klods på bænken.  Frihøjden er 30 cm

Den grovdrejede skål blev sat til tørring på øverste hylde i kontoret i 25 lag avispapir 10.01.2019. Temp. 21 grader og RF>50 %.

Den 5/3 var vægten konstant, med et vægtab på 28%.

Her er så resultatet, en tør og og hel perfrekt grovdrejet skål uden revner.

Hvor stor er skålen morfar? Den er 46 cm i diametter Otto, men den mangler at få bunden drejet af.

Den færdig lakerede skål måler måler 46,5 x 22,5 cm. Den kunne godt være blevet 49 cm. Men da skålbakkernes max diameter er 470 mm, valgte jeg at dreje skålen ned til 46,5 cm, således at jeg kunne vende skålen, spænde den op på bænken og dreje bunden af.

Opdeling af stor askeklods til en rondel til et fad og én til en skål.

__________________________________________________________________________________


Egeknude fra Haslev.


Den kunne jeg ikke stå for.


Min hustru og jeg besøgte den 30. september 2019 Hårdttrælasten i Haslev for at hente nogle 80 mm tykke planker af Amerikansk Valnød. Da vi skulle til at køre, havde Michael Andersen,  der ekspederede os, noget han ville vise os. Det viste sig at være en kæmpe egeknude, siddende på et stykke afskåret planke. Den faldt vi straks for og købte den på stedet. Hårdttrælasten havde haft knuden liggende i et år på dette tidspunkt.


Den var meget tung, så jeg måtte have sækkevognen frem for at kunne håndtere den. Jeg besluttede straks at skære knuden til, så den kunne monteres på bænken. Dertil lavede jeg en rund papskive skive på 55 cm  i diameter, som jeg placerede på toppen af knuden og  brugte  som guide  til at tilpasse knuden med. Den tilpassede klods er over 50 cm høj og stadig for stor og tung til at kunne monteres på drejebænken og grovdrejes. Desuden var der allerede på det tidspunkt, opstået ret dybe revner i kernesiden i det egentlige stammeved, så det var klart, at en del af veddet på kernesiden måtte skæres fra.

Jeg transporterede derefter klodsen ind i værkstedet, hvor den fik lov at stå til 6 maj 2020

Efter svære overvejelselser  fik jeg mig bestemt til, hvor cuttet skulle lægges. Hvad er nu det? En plet med meget porrøst ved, der lige kunne graves ud med en skruetrækker (billede 2). Den må skæres væk og diameteren gøres mindre, den er nu nede på ca 43 cm og højden af klodsen er 40 cm. Nu er det spændende, hvor langt det porrøse væv breder sig ind i klodsen. På med en planskive og op på drejebænken, så vi kan se, hvad der kommer ud af det. Efter afdrejning af ydersiden blev klodsen spændt op på en lille planskive moteret på en forhøjet fod med 40 mm skruer.

 Resultat


Den grovdrejede skål  måler 37 cm i diameter,  er 32 cm høj og har en vægtykkelse på 38 mm. Skålen vejer 15,4 kg, Den smule stammeved, der var tilbage, har fået hydrovoks, og skålen er nu pakket ind i 35 lag avispapir og sat til tørring på øverste hylde på kontoret.  Heldigvis blev jeg det porrøse væv kvit under grovdrejningen. Veddet var stadig ret vådt, vandet slyngedes ikke ud af træet under drejningen, men der sev tyk saft ned af drejejernet under processen.

Nu følger jeg vægten og fortsættelse følger en gang i august eller september, når vægten er blevet konstant. 


Følg vægten her:

15.05.2020 - 15,4 kg

09.06.2020 - 14,3 kg ( - 7,1%)

07.07.2020 - 13,4 kg ( -13,2 %)

26.07.2020 - 13,1 kg ( - 14,9 %)

03.10.2020 - 12.1 kg ( - 21,4 %)



Oktober, den grovdrejede skål virker nu meget tør, så jeg besluttede at gå igang med findrejningen. Desuden har jeg fået lavet et længere vinkelanlæg med en arm på 29 cm hos Promat i Gislev (http://www.promat.dk/) , så vi er klar  til at gå igang. Den grovdrejede skål blev igen spændt op på den forhøjedde fod, på den lille planskive, monteret i de samme  3 skruehuller, som den var monteret på under grovdrejningen. Både yderside og inderside blev drejet færdig, pudset og efterbehandlet med Danish oil med skålen i samme opspænding.Til slut blev skålen monteret omvendt på en spændpatron monteret med skål bakker (480 mm) støttet af pinolen, og bunden drejet af således, at den færdige skål står på en 5 mm høj fod.


Oprindelig havde jeg planlagt at udfylde alle revner og huller med epoxy, men det opgav jeg og fyldte kun de tre største revner og tre store barkindfoldningshuller med epoxy.













Slutresultat en 36 cm i diameter og 27 cm høj skål, meget rustik.